Pris fedtsugning: 5180 EUR / 38.850 kr.
Pris Bodytite: 2448 EUR / 18.360 kr.
Kørte fra Greve kl 6 og ramte færgen i Rødby i tide til kl 8.40 afgangen. Undervejs kørte vi forbi Scandlines Bordershop, fordi de andre grænsebutikker er lukket om søndagen. Vi ramte Essen kl 17 og indlogerede os i lejligheden, som er en anden end den fra første operation af armene. Med denne operation har jeg lagt vægt på at bo i stueetagen og at der skal være vaskemaskine. Da Essen er en messe-by, kan det være svært at finde en god og billig bolig med kort varsel, så jeg har allerede forudbestilt lejligheden til de næste 2 operationer.
Vi fik en god middag, pakket ud og gjort klar til næste dag inden vi gik i seng.
Inden vi spadserede til klinikken, gjorde jeg min seng klar med badeforhæng under lagnet og sort lagen hjemmefra ovenpå. Dette gør jeg fordi jeg ved, at jeg kommer til at lække meget væske efter operationen.
Jeg ankom til klinikken kl 9, fastene. Jeg havde på forhånd skrevet og spurgt Dr. Majewski om hun var åben for at vi dokumenterede forløbet, da jeg med Aller Medier har en artikel og videodagbog på tegnebordet. Det var hun selvfølgelig med på, og vi ventede derfor på at hun kom fra den første operation i receptionen.
Da Dr. Majewski kom, gik vi ind i undersøgelseslokalet.
Her lavede vi først en video omkring mine arme, som var 10 uger post op, som hun kan bruge på sine sociale medier. Derefter, lavede vi en video hvor hun beskrev min case, den kommende operation samt tegnede mig op.
Herefter viste Tina os ned til operationsafdelingen.
LiSuMed har “lejet” sig ind hos en Operations Klinik, og her gøres operationerne og stuerne er tilknyttet. Dvs. at anæstesilægen og andet sygehjælp personale (primært natskift) kommer fra denne klinik, og derudover har LiSuMed deres egne operationspersonale og dag-sygeplejersker.
Jeg blev indkvarteret og mødtes så med Anæstesilægen, som gennemgik det spørgeskema jeg havde udfyldt på forhånd. Han fortalte om bedøvelsen og risici. Derefter skiftede jeg tøj og kom på operationsgangen hvor der blev lagt kateter i min arm.
På operationsstuen blev jeg vejet, sprittet af, lagt til rette og derefter i narkose. Da jeg også skulle have bodytite, tog min operation knap 4 timer og der blev fjernet 7,4 l. sygt lipødem fedt med WAL metoden og Bodytite.
Jeg blev iklædt mine egne kompressionsbukser og gazebind om skinnebenene for ekstra kompression.
Water Assisted Lipouction (WAL) menes i vid udstrækning at være den skånsommeste af alle fedtsugningsmetoder og det er alt sammen takket være dens unikke tilgang til fedtfjernelse. Mens WAL bruger tumescerende væske, ligesom den tumescerende fedsugnings teknik, ændrer WAL måden fedt fjernes fra det omgivende væv. WAL bruger en trykspray af tumescerende væske til at fjerne fedtet fra bindevævet, i stedet for at bruge en kanyle og sugning.
Takket være vandtrykket, der i stedet fjerner fedtet, forårsager WAL ikke unødvendige traumer i området. Dette gør det muligt for WAL at være meget skånsom for kroppen og have en kort restitutionstid for patienterne.
Bodytite er en af de mest effektive og avancerede metoder til intraoperativ hudopstramning. Bipolær radiofrekvensenergi bruges til at stramme huden over et stort område og ombygge kollagenfibrene.
På opvågningen vågnede jeg med stærke smerter, og jeg fik straks en smertestillende pille. Uden helt at have tidsfornemmelse, så var jeg ret hurtig klar til at gå ned på stuen og jeg husker at sygeplejersken var ret overrasket over min beslutsomhed, men jeg skulle sådan tisse. Jeg forsøgte mig med min tissetragt, men det gik ikke så godt fordi jeg stadig var groggy.
Da jeg kom på stuen, fik jeg lidt at spise og jeg bestilte hvad jeg ville have at spise til aften og morgenmad. Der er et helt specifikt menukort man kan bestille ud fra.
Derefter faldt jeg i søvn. Det var en fejl, jeg skulle i stedet være begyndt at drikke vand, da man bliver utrolig dehydreret under sådan en operation og specielt med den volumen jeg fik fjernet - men pga. Min gastric sleeve, hvor jeg skal vente med at drikke 30 min før/efter et måltid, gik det lidt i ged.
Jeg vågnede da Dr. Majewski og Sabine kom ind på værelset for at tjekke til mig. Her snakkede vi om det med at drikke vand, og også hvor meget hun havde fjernet. 7,4 l. er knap 9% af min kropsvægt og meget tæt på den øvre grænse på 10%. Hun sagde at det kun var muligt fordi mit fedt var meget blødt og jeg ikke blødte så meget.
Vi gik ud til spejlet i fællesrummet så jeg kunne se mine nye ben. Jeg havde meget svært ved at tage dem ind, da jeg ikke var helt frisk. Under operationen blev der brugt meget vand, og Dr. Majewski havde efterladt 2 huller åbne så rest-vandet kunne sive ud. Dette er normalt og forventet, så ødemerne mindskes, og her med ben operationen kunne jeg presse lårene sammen og se de blodige væsker pible igennem min kompression.
Jeg blev utilpas og gik tilbage i seng.
Efter Dr. Majewski var gået, skulle jeg på toilettet, og her blev jeg rigtig dårlig, efter jeg havde trukket mine kompressionsbukser op (i øvrigt, halleluja for kompression med lynlås - en lifesaver!).
Jeg var lige ved at besvime i stolen uden for toilettet, men efter en pause kunne jeg gå ind i seng igen.
Jeg burde komme ud og gå og få gang i mit blodomløb, men hver gang jeg rejste mig for at gå på toilettet, skete det samme. Jeg drak og drak, men jeg fik det ikke bedre. Min mand kom og forsøgte at hjælpe mig, uden at det ændrede noget.
Inden Dr Majewski gik hjem, besluttede hun at jeg skulle have et drop til at hjælpe mig på vej, da jeg følte mig meget sløv og ikke kunne drikke i det tempo jeg skulle - hvilket var direkte modsat af hvordan jeg havde det ved sidste operation. Droppet var mixet med noget, der skulle få min krop til at holde på væsken.
Sabine kom forbi mig og vi snakkede lidt. Måske fordi jeg ikke var helt på toppen, var jeg ekstremt grådlabil.
Frygten for at min datter måske udvikler lipødem når hun kommer i puberteten fyldte (og fylder stadig) utrolig meget, samtidig med at jeg har dårlig samvittighed over at være væk fra hende og skulle være væk fra hende 2 gange mere til næste år. Men også pga følelsen af uretfærdighed ved at have lipødem og alt det jeg skal gå igennem fysisk, emotionelt og økonomisk. Sabine er altid så god at snakke med.
Efter aftensmad, lækker pizza som jeg delte med min mand, gik min mand hjem til lejligheden.
Jeg skulle på toilettet og nåede selv derud og blev færdig, men kunne mærke den var helt gal bagefter. Jeg nåede at trykke på alarmen, inden jeg besvimede helt i stolen. Det var utroligt skræmmende det hele, et komplet kontroltab og fik igen grædt mange tårer, da jeg var tilbage i sengen.
Jeg havde husket selv at tage paracetamol med, efter min erfaring fra sidste gang, så tog et par piller og forsøgte at sove. Jeg sov ikke godt, mange opvågninger i løbet af natten.
Smerterne var minimale, men føltes mere som ømme muskler.
Om morgenen kom Claudia ind og så til mig. Jeg havde igen haft problemer til morgen med blodtrykket og nær besvimelse på toilettet, og jeg ytrede min bekymring og spurgte om jeg skulle udskrives til morgen.
Vi afventede Dr. Majewski, som kom omkring 7.30 inden sin første operation.
Jeg havde drukket 7 l. vand siden jeg kom fra operationen dagen før, det lyder af meget - men det er det ikke i dette perspektiv. De 7 l. skulle have været drukket dagen før.
Det blev derfor besluttet, at jeg skulle have et nyt drop. Det lå åbent for mig, at jeg kunne blive en ekstra nat på klinikken, hvis jeg ikke fik det bedre og var utryg ved at tage hjem. Det var en dejlig forsikring.
Minn mand kom på klinikken uden bilen, da vi ikke vidste hvornår jeg kunne blive udskrevet, og da jeg var færdig med det nye drop, havde jeg fået det lidt bedre. Jeg kom op og gå, og mobiliteten blev bedre og bedre.
Omkring kl 12.30 kom Claudia og klippede min gaze og jeg kunne endelig gå ud i fællesrummet og se mine ben i spejlet og SE dem.
Sabine tilbød at køre min mand og mig til lejligheden, da han ellers skulle retur og hente bilen, så hendes store service niveau var meget velkommen!
Da vi kom til lejligheden lavede min mand mad og jeg slappede af indtil vi gik i seng.
Vågnede efter en ok nat. Jeg kom op og gik lidt i lejligheden og fik også danset en lidt stiv bachata med min mand. Jeg havde det godt ift. hvordan det havde været på klinikken.
Om eftermiddagen fik jeg et tiltrængt bad. Jeg gik i bad uden kompression, som min mand havde hjulpet mig af med imens jeg lå ned på sengen. Jeg klarede badet uden at få det dårligt.
Kompressionen var virkelig ulækker og lugtede rigtig dårligt af “død” pga. lækningen af væske mikset med blod, så de kom direkte i vaskemaskinen.
Så kom Sonia, den samme fys som jeg brugte ved min første operation, og gav mig MLD (manuel lymfedrænage) og hjalp mig med at komme i et rent par kompressionsbukser. Lækningen var ved at være minimal. Efter Sonia gik, spiste vi aftensmad og gik i seng, vi skulle køre tidligt næste morgen.
Vi pakkede sammen og kørte mod Sjælland kl 4.30 for at undgå myldretidstrafikken. Der var stadig godt med trafik, og inden vi ramte Hamborg fandt vi ud af at Scandlines ikke sejlede pga vejret, så vi endte med at køre via Jylland og Fyn i stedet. Vi holdte enkelte pauser undervejs så min mand kunne klare turen. Det er langt at køre for en person, og formentlig den hårdeste del af rejsen for ens rejsepartner. Vi landede i Greve kl 15.30, hvor min datter og mor tog imod os.
Vi gik tidligt i seng, og jeg sov 10 timer i træk uden opvågning, for første gang efter operationen.
Vi forsøgte os med et bad derhjemme dag 5 post op, men jeg blev rigtig dårlig og måtte ned at ligge på gulvet inden vi overhoved kom igang. Jeg måtte aflyse min MLD aftale og rykke den til næste dag hvor Helle, min MLD terapeut fra Lymfecentralen ville komme til mig.
Pga. min mands arbejde, tog min datter og jeg hjem og var hos mine forældre over weekenden da jeg var bange for at være alene med hende.
Om lørdagen dag 6 post op, forsøgte vi os med bad igen - jeg formåede at komme ind under bruseren men besvimede så helt og slog hovedet. Vågnede op på bunden af badet med benene i vejret, som min mand havde fået lært han skulle gøre. Det var lidt en forskrækkelse for os begge og jeg klarede mig de næste dage med klat-vaskning. Jeg fik også MLD derhjemme af Helle og det var super rart.
Dag 8 fik jeg MLD igen hos Helle, jeg klarede selv at tage kompression af/på og fik linovera olie på - det var tiltrængt da kompression 23/7 er hårdt for huden.
Dag 9 post op, formåede jeg at tage et bad uden at besvime. Det gjorde jeg ved at sidde på en stol i badet med kompression på, fikse hår og torso og derefter stille og roligt tage kompression af. Derefter op i seng, få linovera olie på og i ren kompression. Jeg følte mig som et nyt menneske.
Bagefter klarede jeg en stor handletur, både uden og med kørestol for ikke at belaste for meget.
Helingen går efter al forventning. Jeg begyndte at få blå mærker allerede dag 3 post op og regnbuefarverne bliver bedre og bedre, men smerteniveauet var stadigvæk kun som en ømhed.
Mobiliteten bliver stille og roligt bedre, og jeg kørte bil for første gang dag 11 post om, til/fra min datters skole.
Planen er at jeg begynder at arbejde hjemmefra dag 15 post op, jeg ved endnu ikke hvornår jeg kan vende tilbage til kontoret.
Jeg skal have kompression på 23/7 i 6 uger, derefter kun i dagtimerne indtil næste operation d. 29/2-24.
Jeg skal have taget mål til nye kompressionsbukser 4 uger post op, og dette er bevilliget af kommunen og vil ikke koste mig noget.
Her kan du se hvor meget min operation af forsiden af lår har kostet mig, inkl. rejse, ophold, MLD mv.
