Lipødem er en kronisk, inflammatorisk bindevævssygdom, der primært rammer kvinder og medfører en symmetrisk ophobning af fedtvæv – typisk i ben og/eller arme. Inflammation påvirker fedtceller, lymfesystem og vener, og sygdommen er kompleks og ofte misforstået.
Lipødem adskiller sig fra både almindelig overvægt og lymfødem, og kræver en særlig tilgang til både udredning og behandling.
Sygdommen er underdiagnosticeret, selvom det anslås, at op mod 11% af kvinder globalt kan være berørt.
Kendskabet er heldigvis stigende – også i Danmark.
Lipødem er genetisk arveligt og kan nedarves fra både mor og far – dog vil mænd oftest være genbærere uden symptomer, da sygdommen udløses af østrogene påvirkninger. Sygdommen går ofte i udbrud eller progresserer i følgende faser:
Desuden kan fysiske traumer, såsom operationer eller ulykker, også udløse eller forværre lipødem. Dette kaldes kirurgisk stressrespons og er forbundet med hormonelle og inflammatoriske reaktioner i kroppen.
Ved lipødem er der inflammation i fedtvævet, som får fedtcellerne til at vokse og ændre karakter. Det kan føre til tyngdefornemmelse, trykkende ubehag og – for mange – smerter, især hvis inflammationen forværres. Symptomerne varierer dog, og nogle oplever ikke smerter – særligt i de tidlige stadier.
Over tid kan sygdommen føre til nedsat vævs elasticitet og fibrose, hvor vævet bliver hårdere og mindre modtagelig for manuel behandling.
I fremskredne tilfælde af lipødem kan der sekundært udvikles lymfødem (lipolymfødem), hvor lymfesystemet ikke længere kan følge med, og der opstår hævelse af lymfekar – ofte i fødder og ankler, som ellers ikke rammes af lipødem.
Fedtvævet ved lipødem er resistent over for både kost og motion og kan ikke reduceres på samme måde som almindeligt fedtvæv. Mange bliver frustrerede, når traditionelle vægttabsmetoder ikke virker, og det kan føles som om kroppen “modarbejder” enhver indsats.
Flere kvinder med lipødem beskriver en opvækst præget af skyld, skam og krops kritik, fordi deres kroppe udviklede sig anderledes end hos deres jævnaldrende – især ben, hofter og numse. Dette har i mange tilfælde ført til gentagne slankekure, yoyo-vægt og i nogle tilfælde spiseforstyrrede mønstre, oftest uden effekt på det lipødem-ramte fedt.
Denne oplevelse af “at gøre alt det rigtige uden at få et resultat” kan have dybtgående psykologiske konsekvenser og føre til lavt selvværd og mistrivsel.
Det er vigtigt at anerkende, at disse reaktioner er forståelige, og at den udeblivende effekt af ens anstrengelser ikke handler om manglende viljestyrke – men et udtryk for, at kroppen reagerer anderledes på grund af en kronisk sygdom.
Selvom man ikke kan slanke lipødem-fedt væk, kan inflammation og symptomer ofte lindresmed konservative behandlingsformer, såsom:
En bæredygtig og omsorgsfuld tilgang til kroppen er ofte en vigtig del af behandlingen – både fysisk og mentalt.
Lipødem er en klinisk diagnose, der stilles på baggrund af sygehistorie, symptomer og fysisk undersøgelse.
Der findes endnu ingen blodprøve eller scanning, der entydigt kan påvise sygdommen. Det er derfor vigtigt at konsultere sundhedspersonale med erfaring på området.
Læs mere på siden Udredning og diagnose.
På disse sider kan du læse mere om:
