Mange oplever, at lipødem ikke blot påvirker kroppen, men også selvværdet, psyken og relationerne. Lipødem er en sygdom med mange usynlige symptomer, og det kan føles både skamfuldt og ensomt, når omgivelserne og sundhedssystemet ikke genkender den.
Sygdommen begynder ofte i kroppen – men fortsætter i tankerne og selvopfattelsen. Mange oplever, at deres symptomer bliver afvist eller overset, hvilket skaber en følelse af skyld, skam og frustration. Det kan føre til en ond cirkel af lavt selvværd, isolation og psykisk mistrivsel.
For mange begynder det med:
Alt dette kan føre til lavt selvværd, isolation og psykisk overbelastning – og for nogle udvikler det sig til angst, depression eller spiseforstyrrelser.
Erfaringer fra personer med lipødem viser, at sygdommen ofte påvirker den mentale sundhed på flere niveauer:
Lavt selvværd– kroppen føles forkert og ude af kontrol.
Depression og nedtrykthed– særligt efter mange år uden diagnose.
Spiseforstyrrede mønstre– skyldfølelse omkring mad og vægt.
Angst og bekymringer for fremtiden– især ift. progression, graviditet og arbejdsevne.
Social tilbagetrækning og skam– fx ved tøjvalg, kropsbillede og fysiske aktiviteter.
Stress og overbelastning– at navigere livet med en usynlig og kronisk sygdom.
Mange kvinder med lipødem har hørt den samme besked igen og igen - både fra sundhedssystemet og mennesker omkring dem:
“Det er bare overvægt. Du skal spise sundere og dyrke mere motion.”
Når kroppen reagerer anderledes end forventet – og ens indsats bliver affejet – opstår en følelse af at være alene, forkert og usynlig.
Det kan føre til:
Lipødem ændrer kroppen på måder, som er svære at kontrollere – og det kan være dybt identitetspåvirkende.
Når kroppen ikke reagerer på sund kost og motion, opstår tvivl på sig selv: “Gør jeg det godt nok?” “Er det bare mig?” "Der er ingen der tror på mig."
Sygdommen rammer ofte i teenageårene eller i forbindelse med hormonelle skift, hvilket kan forstyrre udviklingen af en sund kropsopfattelse. Mange oplever at “kæmpe” med deres spejlbillede i årtier – før de overhovedet får en diagnose.
Lipødem er en kronisk sygdom, og den opstår ikke på grund dovenskab, manglende disciplin eller vilje, men på grund af genetik, hormoner og inflammation, som man ikke selv kan styre.
Det er vigtigt at huske:
Lipødem er en fysisk sygdom – men det er helt normalt at reagere psykisk. Du fortjener at blive taget alvorligt, både som patient og menneske. Det første skridt er viden. Det næste er støtte. Og du behøver ikke tage dem alene.
Det psykiske aspekt af lipødem fortjener lige så meget opmærksomhed som de fysiske symptomer.
Det hjælper ikke at “tænke positivt” – men det kan hjælpe at:
Tale med en psykolog, der forstår kronisk sygdom eller kropsbillede.
Deltage i støttegrupper eller patientfællesskaber, hvor man bliver mødt med forståelse, f.eks. Maja Aagaards gruppe Lipødem Søstre på Facebook.
Øve sig i at adskille selvværd fra kropsform.
Fokusere på livskvalitet, lindring og accept frem for perfektion og vægt.
