Mounjaro (tirzepatid) er et lægemiddel, der aktiverer både GLP-1- og GIP-receptorer. Det er godkendt til behandling af type 2-diabetes og til vægtbehandling hos personer med svær overvægt eller overvægt med vægtrelaterede helbredsproblemer.
GLP-1 og GIP er hormoner, der blandt andet spiller en rolle i reguleringen af appetit, mæthed, blodsukker og kroppens energiomsætning. Tirzepatid påvirker dermed flere metaboliske processer end en ren GLP-1-agonist som semaglutid (Wegovy).
Der er samtidig stigende evidens for, at GLP-1- og GIP-baserede behandlinger har antiinflammatoriske effekter.
For tirzepatid har nyere studier blandt andet vist reduktioner i inflammationsmarkører som hs-CRP og IL-6. Effekten ser derfor ikke alene ud til at være knyttet til vægttab og blodsukkerregulering, men kan også involvere påvirkning af inflammatoriske processer.
Det er særligt interessant i relation til lipødem, hvor inflammation og ændringer i fedtvævets funktion er blandt de områder, der undersøges i forskningen.
Lipødem er ikke almindelig overvægt. Det karakteristiske fedtvæv ved lipødem har andre egenskaber end almindeligt fedtvæv og påvirkes ikke nødvendigvis på samme måde af vægttab. Mange oplever samtidig smerter, tyngdefornemmelse, hævelse og øget tendens til væskeophobning.
Inflammation spiller også en rolle i den biologiske forståelse af lipødem. Forskning har blandt andet undersøgt ændringer i fedtvæv, blodkar, bindevæv og inflammatoriske processer hos personer med lipødem.
Det gør GLP-1/GIP-behandling interessant. Mounjaro påvirker ikke kun appetit og blodsukker, men har også metaboliske effekter, som kan påvirke fedtvæv og inflammatoriske processer. Tirzepatid har i kliniske studier blandt andet været forbundet med reduktioner i inflammationsmarkører.
Det er endnu ikke fastslået, om disse effekter har en direkte betydning for selve lipødemvævet. Men hvis GLP-1/GIP-behandling kan påvirke nogle af de metaboliske eller inflammatoriske mekanismer, der er involveret i lipødem, kan det være en mulig forklaring på, hvorfor nogle oplever ændringer i hævelse, tyngde eller vævsfornemmelse ud over det, der kan forklares af et almindeligt vægttab.
Det er netop dette område, der gør de tidlige forskningsresultater interessante og som kræver mere forskning, før man kan konkludere, hvilken betydning behandlingen har for lipødem.
Maja Aagaard begyndte behandling med Mounjaro i lav dosis i samråd med sin læge. Hun opfylder BMI-kriterierne for behandling med tirzepatid, men behandlingen er ikke tilrettelagt som et traditionelt vægttabsforløb.
Der er fuld lægefaglig opbakning til behandlingen, men fokus er på hendes samlede metaboliske og symptomatiske situation frem for et bestemt vægttab. Hun bliver derfor ikke fulgt med regelmæssige vejninger, og behandlingen er ikke baseret på en plan om løbende dosisøgning. Hun får i stedet flere udleveringsrecepter ad gangen og fortsætter på den lave dosis på 2,5 mg én gang ugentligt.
Maja er samtidig afklaret med, at behandlingen kan være langvarig og potentielt livslang. Det betyder, at målet ikke er at bruge Mounjaro som en kortvarig kur, men at finde den laveste dosis, der på længere sigt giver en meningsfuld effekt og kan fungere som en del af den samlede behandling.
Efter omkring seks måneders behandling er planen, hvis effekten fortsat er god, at forsøge en yderligere reduktion til 1,25 mg én gang ugentligt. Denne dosis er ikke en standarddosis, men en individuel strategi, som er aftalt med hendes læge.
Ernæring og træning
Den lave dosis ændrer ikke på betydningen af ernæring og fysisk aktivitet.
Maja har fokus på at få mindst omkring 110 gram protein om dagen for at understøtte muskelmasse og styrketræning. Det kan være vanskeligt at nå, fordi appetitten er reduceret. Hun forsøger samtidig at holde sit energiindtag over 1.500 kcal dagligt, fordi målet ikke er at skabe et stort kalorieunderskud.
Styrketræning er en fast del af behandlingen med fokus på at bevare og opbygge muskelmasse.
Bivirkninger
Maja Aagaard oplever aktuelt ingen væsentlige bivirkninger ved den lave dosis.
Effekten indtil nu
Ved injektion nr. 12 oplever Maja fortsat, at hævelsen gradvist reduceres. Benene fremstår mindre hævede, og muskelmarkeringen er nu tydeligere.
For hende er det derfor ikke alene ændringer i vægt eller kropsstørrelse, der er interessante, men især ændringen i vævets udseende og oplevelsen af mindre hævelse og tyngde.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at dette er Majas egen erfaring og ikke dokumentation for, at den samme effekt vil ses hos andre med lipødem.
– Maja Aagaard
Mounjaro (tirzepatid) er receptpligtigt og kan kun fås efter en lægelig vurdering. I Danmark er det godkendt til behandling af type 2-diabetes samt til vægtkontrol hos voksne med et BMI på mindst 30 eller et BMI på 27–30 kombineret med mindst én vægtrelateret sygdom eller tilstand.
Der findes ikke en særskilt godkendelse af Mounjaro til behandling af lipødem. Behandling med Mounjaro med henblik på lipødem er derfor ikke en behandling, der specifikt er godkendt til denne sygdom. Det er lægen, der på baggrund af den enkelte patients samlede situation vurderer, om behandling med tirzepatid er relevant.
Den godkendte startdosis er 2,5 mg én gang ugentligt. Herefter kan dosis øges trinvis afhængigt af behandlingsformål og effekt.
Maja Aagaard har som led i sit eget behandlingsforløb søgt om enkelttilskud til Mounjaro hos Lægemiddelstyrelsen og afventer på nuværende tidspunkt svar på ansøgningen.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem den godkendte anvendelse af Mounjaro og den fortsatte forskning i, om behandlingen også kan have betydning for lipødemrelaterede symptomer.
Forskningen i GLP-1- og GLP-1/GIP-behandling ved lipødem er stadig på et tidligt stadie, men der kommer løbende nye data.
En case report fra 2025 beskrev en kvinde med lipødem, som efter tidligere behandling med semaglutid blev behandlet med tirzepatid. Efter et større vægttab blev tirzepatid senere genintroduceret i en meget lav dosis på 1,5 mg ugentligt, mens vægten var stabil og BMI var normalt. Efter 30 dage rapporterede hun fuld lindring af smerter og forbedret hudstruktur. Det er dog kun en enkelt patient, og resultaterne kan derfor ikke bruges til at dokumentere en generel behandlingseffekt.
En større undersøgelse publiceret i 2026 omfattede 2.852 respondenter, hvoraf 2.719 personer med lipødem blev inkluderet i analysen. Omkring 55 % anvendte aktuelt GLP-1- eller GLP-1/GIP-medicin. De personer, der anvendte behandlingen, rapporterede blandt andet mindre smerte, hævelse og funktionelle begrænsninger end personer, der ikke anvendte behandlingen. Undersøgelsen er baseret på selvrapporterede data og kan derfor ikke dokumentere, at medicinen er årsagen til forskellene.
Et review fra 2026 har specifikt undersøgt den mulige sammenhæng mellem GLP-1-receptoragonister og de inflammatoriske og fibrotiske processer, der er relevante ved lipødem. Gennemgangen peger på en biologisk plausibilitet, men understreger samtidig, at den direkte kliniske evidens fortsat er meget begrænset.
For tirzepatid generelt er evidensen for påvirkning af inflammationsmarkører stærkere. En systematisk gennemgang og meta-analyse fra 2025 fandt signifikante reduktioner i blandt andet hs-CRP og IL-6 hos personer behandlet med tirzepatid. En nyere analyse fra SURMOUNT-1 fandt ligeledes reduktioner i blandt andet hs-CRP og IL-6 over 72 uger. Disse studier er ikke udført specifikt på personer med lipødem og kan derfor ikke i sig selv dokumentere en effekt på lipødem.
Samlet set er forskningen interessant, men endnu ikke tilstrækkelig til at konkludere, at GLP-1/GIP-behandling er en dokumenteret behandling af lipødem. Der er nu både individuelle kliniske erfaringer, selvrapporterede data fra en større gruppe og biologiske argumenter for yderligere forskning. Der mangler dog kontrollerede kliniske studier specifikt af GLP-1/GIP-behandling ved lipødem, som kan vise, om behandlingen har en direkte effekt på lipødem, hvilke symptomer der eventuelt påvirkes, og hvilken dosis der i så fald er relevant.
Selvom de første resultater er interessante, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål.
Det er endnu ikke muligt at fastslå, hvor stor en del af en eventuel effekt der skyldes vægttab, og hvor meget der eventuelt skyldes andre effekter af GLP-1/GIP-behandlingen, eksempelvis påvirkning af inflammation, fedtvævets funktion, væskeophobning eller stofskiftet.
Det er heller ikke dokumenteret, om tirzepatid påvirker selve det karakteristiske lipødemvæv, eller om de oplevede forbedringer primært skyldes ændringer i det omkringliggende væv og kroppens samlede metaboliske tilstand.
Der mangler især kontrollerede kliniske studier specifikt på personer med lipødem. Før sådanne studier foreligger, kan man derfor ikke fastslå, hvilke personer der eventuelt har størst effekt, hvilken dosis der er optimal, eller om en lav dosis kan være tilstrækkelig til at opnå en symptomatisk effekt.
Mounjaro er ikke godkendt som behandling af lipødem, og der er endnu ikke dokumentation for, at tirzepatid kan fjerne eller kurere selve lipødemet.
En eventuel effekt på hævelse, smerter, tyngdefornemmelse eller andre symptomer skal derfor ikke forstås som en kur mod sygdommen. Lipødemets grundlæggende fedtvævsforandringer kan fortsat være til stede.
For nogle kan konservative behandlinger som kompression, fysisk aktivitet og andre symptomlindrende tiltag fortsat være relevante. Ved sværere tilfælde kan kirurgisk behandling også indgå i den samlede behandling.
Mounjaro bør derfor betragtes som et muligt supplement til den eksisterende behandling, mens forskningen fortsat undersøger, hvilken rolle GLP-1/GIP-behandling eventuelt kan få ved lipødem.
Lavdosis tirzepatid ved lipødem
2025, En case report beskrev en kvinde med lipødem, som efter behandling med tirzepatid senere blev behandlet med 1,5 mg ugentligt. Efter 30 dage rapporterede hun fuld lindring af smerter og forbedret hudstruktur. Det er en enkeltstående case og kan ikke dokumentere en generel behandlingseffekt.
Læs artiklen.
GLP-1/GIP-behandling og selvrapporterede resultater ved lipødem
2026, En undersøgelse med 2.852 respondenter, hvoraf 2.719 personer med lipødem blev inkluderet i analysen, viste, at personer, der anvendte GLP-1- eller GLP-1/GIP-medicin, rapporterede mindre smerte, hævelse og funktionelle begrænsninger. Undersøgelsen er baseret på selvrapporterede data og kan derfor ikke dokumentere årsagssammenhæng.
Læs artiklen.
GLP-1, inflammation og fibrose ved lipødem
2026, Et review undersøger den mulige sammenhæng mellem GLP-1-receptoragonister og inflammatoriske og fibrotiske processer ved lipødem. Gennemgangen peger på en biologisk plausibilitet, men understreger, at den direkte kliniske evidens fortsat er meget begrænset.
Læs artiklen.
Tirzepatid og inflammationsmarkører
2025, En systematisk gennemgang og meta-analyse fandt signifikante reduktioner i blandt andet hs-CRP og IL-6 hos personer behandlet med tirzepatid. Studierne omhandlede ikke specifikt personer med lipødem.
Læs artiklen.
Tirzepatid og inflammationsmarkører over 72 uger – SURMOUNT-1
2026, En analyse af SURMOUNT-1 viste reduktioner i blandt andet hs-CRP og IL-6 efter 72 ugers behandling med tirzepatid. Resultaterne understøtter, at tirzepatid påvirker inflammationsmarkører, men studiet kan ikke dokumentere en specifik effekt på lipødem.
Læs artiklen.
Tirzepatid som mulig behandling ved lipødem
2025, Et review gennemgår den mulige biologiske rolle for tirzepatid ved lipødem og peger på en mulig effekt på blandt andet metaboliske, inflammatoriske og fedtvævsrelaterede mekanismer. Forfatterne understreger samtidig, at der mangler direkte klinisk evidens.
Læs artiklen.
